torsdag den 22. januar 2015

Falaffelbod og sommerdrømme



Jeg går og fryser lidt. Jeg begynder så småt at få varmen indeni men udenpå er jeg lidt kuldskær. Når jeg kigger ud af vinduet er der smukt hvidt og frossent. Og selvom det på en eller anden mærkelig måde varmer min sjæl, alt det hvide forstås, så er det jo bare forbandet koldt. Viktor på knap to, går for tiden og hyler lidt ynkeligt 'Soooommer' - jeg ved ikke om barnet overhovedet har et begreb om, hvad sommer egentlig er, om han kan huske solen og badeturene til den lokale skønne badestrand...? Eller om han bare helt random går og længes efter noget, som i sin ordlyd alene lyder lidt lækkert?


Moren går utvivlsomt og ustandseligt og drømmer om solen og alle dens fortræffeligheder. Jeg længes efter en (ulidelig) charterferie med all inclusive-helvedet som bare Fan'! Aldrig i mit liv havde jeg troet, at jeg skulle drømme om noget så ikke-kulturelt - og helt oprigtigt endda! Jeg har SÅ meget skiftet mening om ferier efter at have fået to små børn. Jo, jeg vil da vældig gerne på vandre-camping-oplevelses-primitiv ferie igen... om en ca. fem-ti år. Når afkommet for eksempel selv kan (læs: vil) tage tøj på, kan gå mere end 50 meter uden at ville 'Oooop!', og når jeg igen kan overskue mad over gasblus-konceptet uden at få tics og røde stresspletter på halsen bare ved tanken! Men indtil da, ville jeg så utroligt gerne på en nem, tilforladelig børneferie, hvor konceptet er 'afslapning, pool, sol og lad andre gøre alt det hverdagsagtige' - som fx at gøre rent og at lave min mad!


Men indtil dén drøm måske en dag går i opfyldelse, kan jeg da drømme om og varme mig ved disse falafler, jeg lavede sidste år før det blev hundekoldt. Og hvis varmen fra krydderierne ikke skulle tilføre den ønskede mængde sjælevarme, har jeg for at tilføje lidt ekstra sommerfølelse (og min svaghed - grøntsager) tilsat grønne ærter. Helt almindelige fra frostposen, da det jo desværre ikke er sommer.



Tricket til en god falafel, som ikke falder fra hinanden er i øvrigt,  at man ikke, jeg gentager: ikke skal koge sine kikærter. De skal blot udvandes, vandet skal kasseres og så skal de blendes sammen med de øvrige ingredienser. Så hænger de så fint sammen og bliver ikke til falafel-smulder, som jeg desværre har oplevet det selv lidt for mange gange.



Og nu er du så klar til at bygge din egen lille falafelbod til hele familien. Vi spiser dem for det meste i en wrap eller en pita med masser af grønt, skyr eller drænet yoghurt og stærk chilisauce. Og syltede løg med masser af persille kan jeg ikke leve uden til mine falafler. Og det mærkværdigt spisende barn Louis hader rå løg, men elsker syltede løg. Men kun hvis de er røde og uden persille. Who knew?!

  


Falafler

En ret så stor portion, der er til to voksne, to børn og også en portion til fryseren

450 g kikærter, udblødte natten over i koldt vand og på køl
300 g frosne ærter
4 fed hvidløg
1 løg
1 spsk spidskommen
Ca. 2-3 tsk salt
Saften af 1 citron

Vindruekerneolie til friturestegning

Dræn vandet fra kikærterne og kasser vandet. Blend kikærter og hele baduljen i en foodprocessor til det er fint hakket og hænger godt sammen når du former kugler af 'dejen'. Hvis du som jeg kun ligger inde med en stavblender og en minihakker, gør du som følger: Hak kikærterne fint i portioner i minihakkeren og dernæst ligeså med ærter, løg og hvidløg. Bland det hele med spidskommen, salt og citronsaft og se om du kan lave kugler af blandingen. Hvis det er for løst i teksturen, tager du lige og giver det en tur med stavblenderen til sidst.

Form kugler af dejen og kram dem godt sammen. Jeg brugte en isske, da den passer ret godt til størrelsen, men jeg krammede dem sammen i hænderne.

Varm olien op til frituretemperatur - tjek ved at stikke træ-enden af en tændstik i olien. Hvis det syder omkring den, er olien klar. Steg ca. 6-8 ad gangen, alt efter størrelse på hhv. falafler og gryde. Du skal ikke stege for mange ad gangen, da det nedsætter stegetemperaturen.

Tag falafterne op af olien når de er fine og gyldne og læg dem på fedtsugende papir.

Server fx med lune wraps, spidskål, salat, tomater, agurk og lyn-syltede løg. En god klat drænet yoghurt og masser af persille og stærk chili og det er ligesom om solen skinner på snuden og varmen sniger sig ind i både sjæl og krop! Enjoy!

torsdag den 9. oktober 2014

Dhal og lidt ærlighed on the side


Gad vidst, hvor ærlig man kan tillade sig at være her i blogland? Hvor dybtfølt skal man være for at være troværdig? Hvor meget har du som læser lyst til at vide? Hvor meget har du brug for at vide? Hvor meget skal jeg give af mig selv - altså udover en opskrift, billeder og lidt lal?

Oprindeligt havde jeg bare tænkt denne her blog som et sted for mad og alt relateret til mad. Jeg havde dengang en stærk trang til at holde børn, katte (som vi i øvrigt ingen har af) og andet gøgl ude af ligningen og bare skrive om mad. Min store passion. Helt almindelig og ærlig mad, hvor de fleste kan være med. 

Nu er det jo bare sådan, at vi som mennesker udvikler os. Får børn for eksempel. Får to børn. Ikke katte. Men Volvo. Vi bliver gift, køber huse, får arbejde, får nyt arbejde med for meget arbejde, store oplevelser, små oplevelser og skelsættende livskriser. Og skal jeg bare ignorere dem, og i øvrigt grunden til mit fravær her på bloggen på det seneste? Har du lyst til at vide hvordan jeg har det? Eller vil du bare vide lidt om for eksempel denne dhal og dens fortrinligheder? Eller havde jeg ret i, at dette skal handle om mad - og ikke om mig? 

Uanset hvad, så får du i dag lidt lal og dhal. Så må vi jo se, om der også kommer noget mere om mig & co. på et senere tidspunkt. Hvis der da er nogen, som stadig læser med... ?



Dhal er en indisk linsesuppe og det er sindssygt nemt at lave. Jovist, der skal snittes og svitses lidt. Men ellers passer det egentlig mest sig selv og udvikler en lækker kraftig smag og skøn cremet konsistens. Og så er det børnevenligt. I hvert fald her i huset. Og især når der lokkes med mango og nødder på toppen. 

Forårsløg og yoghurt er det rene ondskab ifølge Louis 3 år, men til gengæld vil Viktor 1 år hjertens gerne smøre sig ind i yoghurten på toppen. Så får han også sådan en pæn hud. Til gengæld hylede sidstnævnte hjerteskærende da mor sneg lidt forårsløg ind på paletten. Væk med det igen. Stygge mor. 


Og det er ikke fordi mine børn ikke vil spise grøntsager, men især Louis vil gerne vide hvad det er han spiser, og han er som de fleste børn: som vinden blæser med hvad han kan lide. Den ene dag elsker han rodokado (læs: avokado) og den næste er det det værste i verden. Så det her med supper er en snild måde at snige lidt sære grøntsager ind i maden hos børnene, da de jo ikke kan se, hvad der er i. Snedigt hvis jeg selv skal sige det. Og så kan man jo blende hele baduljen hvis man vil. Men hos os gik det rent hjem - selv med lidt klumper.










Dhal

Til 4 personer

2 rødløg
5 fed hvidløg
2 spsk. finthakket frisk ingefær
1 spsk. olivenolie
1 spsk. smør
1/2 tsk. cayennepeber
3 spsk. god karry 
1 tsk. spidskommen
500 g tomater - friske eller flåede, i små tern
1/4 butternutsquash (ca. 2-3 dl) - eller anden form for græskar, fx hokaido
3 dl. røde linser
Ca. 1 liter vand

Evt. lidt grøntsagsbuillon - fx Herbamare
Evt. salt
Citronsaft

Tilbehør:
Brød
Drænet eller græsk yoghurt
4 fint snittede forårsløg
100 g ristede, hakkede cashewnødder
Ca. 1/2 mango i små tern

Pil og snit løg, hvidløg og ingefær fint. Varm olie og smør op i en mellemstor gryde ved middel varme. Sauter løgene til de er blanke og let gyldne. Tilsæt de tørrede krydderier og rist det af - men vær over det! Det må endelig ikke brænde på, så er det nemlig forfra! 
Tilsæt tomater og butternutsquash og rør godt rundt. Lad det simre i et par minutter. 
Tilsæt linser og vand.
Lad retten koge i ca. 1 time - til det er kogt godt sammen og er en cremet konsistens. Smag til med lidt Herbamare eller lidt salt og et stænk citronsaft.
Server med yoghurt, forårsløg, mango og cashewnødder på toppen og evt. med brød on the side.

fredag den 23. maj 2014

Mandelkager med brombær og æbler


Kuk kuk!! Er der stadig nogen derude?!

It's been a while. Nej, det er da vist en underdrivelse af de helt store. I'ts been forever! Der har været helt utroligt stille her på fronten siden jeg i januar fik nyt arbejde.

Helt BOMSTILLE.

Så kan jeg hermed konstatere, at nyt arbejde og to små børn samt mand og hus ikke efterlader ret meget energi og tid til at blogge om mad. Det er jo ikke fordi jeg har glemt jer kære læsere! Jeg har tit tænkt, at NU skulle det være! Et nyt indlæg på bloggen behøver jo ikke tage så lang tid. Og det ér jo et spørgsmål om prioritering, ikke? Men så var der lige en snotnæse, der skulle tørres, en ulvetime, der skulle overleves og en uge, der skulle planlægges. Og vupti. Pludselig var der gået et halvt år!



Til gengæld er det her ikke den sædvanlige smøre om, at jeg ikke når noget som helst! For selvom at selvom tiden flyver afsted, så er jeg blevet god til at nyde de små dejlige stunder i livet. Når man har børn, bliver man nemlig nødt til at stoppe op og dufte til blomsterne, forundres over sneglens slim og langsomme færden. Jeg har valgt at lægge iphone og ipad fra mig og bare VÆRE, og ja så føles det hele lidt mere frit og roligt. Så nyder jeg mine børn, min mand og mit liv til fulde. Jeg lyder som en mega helligko, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg er dog ikke nået så langt som til at meditere og dyrke mindfullness. Men det kan være det kommer en dag. Sammen med en drømmefanger og et lilla tørklæde... Njahh. Not gonna happen!

Men at jeg er blevet mere til stede i nuet, betyder jo ikke, at der ikke kan være plads til at lave min all times ynglingsbeskæftigelse (når ungerne er puttet): at skrive om mad! For heldigvis skal vi jo stadig spise, og mad bliver der stadig lavet masser af!



Jeg fandt de her billeder, af nogle skønne kager, som jeg bagte engang sidste sensommer. Og nu hvor sommeren igen står lige om hjørnet og venter på os med brombær, hindbær, jordbær og sprøde saftige æbler, så er det jo dejligt, at have opskriften her på forhånd, ikke?

Kagerne er saftige pga mandler og marcipan, og de er lækre med mange forskellige slags frugt. Jeg valgte brombær og Discovery æbler, fordi det var hvad der var tilgængeligt fra haven, men andre bær vil også være absolut toplækkert.

Jeg kan anbefale at bage kagerne i enten silikoneforme, muffinsbageform med huller i og papir muffinsforme eller i to papir muffinsforme oveni hinanden, da kagerne flyder lidt ud. Men de smager jo lige godt uanset facon! 



Mandelkager med brombær og æbler

Ca. 12 kager

250 g sukker
130 g marcipan
200 g blødt smør
2 hele æg 
2 æggeblommer
Skallen af 1 citron eller lime
Kornene af 1 stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker
200 g blendede mandler eller mandelmel

2 æbler i tern
Ca. 40 brombær

Evt. frisk frugt og bær til servering. Og is...

Tænd ovnen på 190 grader.

Rør sukker, marcipan og smør i en røremaskine eller med elpisker til det er godt luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og til sidst æggeblommerne. Sørg for, at de er godt rørt ind i dejen inden du tilsætter det næste. Skrab dejen ned af siderne.
Tilsæt vaniljekorn, citron/limeskal og de blendede mandler. Rør sammen og fordel dejen i muffinsforme.
Fordel frugten over dejen og pres frugten godt ned.

Bag kagerne i 20-25 minutter og afkøl inden servering.

Server som de er eller med lidt frisk frugt og bær på toppen. Gerne med vanilje is eller creme fraiche til. Haps haps!





mandag den 25. november 2013

Rå rødkålsslaw - ikke helt som i halvfjerserne


Økofrelste hippier i 70'erne har ikke levet forgæves. De formåede at sætte råkost og ikke mindst kål på menuen i en grad, som vel sjældent er set siden. Der var ikke mange bedstefædre , der hoppede på dén, men interessen blev vakt i mange familier for en lidt sundere livsstil end blot frikadeller og kartofler.


Nu forsøger diverse entusiastiske TVpersonligheder at gøre dem kunsten efter, men på en noget mere interessant og velsmagende måde må man sige. Her i huset har vi (læs: jeg) i en del år efterhånden været bidt af et galt kålhoved og derfor er der meget ofte kål i salaten til både frokost og aftensmaden. 2-årige Louis er ikke hoppet med på dén vogn endnu, og jeg frygter at jeg spolerer hans kållyst for evigt. Men på den anden side, så laver jeg faktisk ret så delikate retter med kål hvis jeg selv skal sige det. Så han skal nok bare lige over sin allermest gastronomisk selektive fase, før han glad og gerne (håbe, håbe) sætter tænderne i det sunde, lækre og sprøde kål! 


Jeg kan faktisk bedst lide kålen rå og i salater. Der findes virkelig ikke noget ret meget mere nitten end at få et udkogt stykke rosenkål, som har ligget og svubbet med sig selv og sine medsammensvorne i en gryde i alt, alt for lang tid. Så bliver det helt gråt og trist. Men pillet fra hinanden, som de enkelte smukke små blade, helt rå og med en god vinagrette af sennep og lidt ahornsirup, masser af syre fra citron og fedme fra lidt ristede hasselnødder - ja, så er det virkelig en delikat spise! Den opskrift må jeg vist snart dele med jer.

Denne gang gælder det en lækker og nem slaw med lidt creme fraiche, persille, citron og grov sennep. Jeg har brugt rødkål, spidskål og gulerødder. Men hvad som helst kan gå i denne version. Hakket grønkål blandet med fintsnittet hvidkål vil også være vildt lækkert! 




Rå kålslaw

Til 2 personer

1/4 rødkål (fjern stokken og de yderste grove blade)
1/2 spidskål (ditto)
2 gulerødder, skrællede

3 spsk. creme fraiche 9 %
1 stor tsk. grov sennep (eller 1 lille tsk. alm. sennep)
Skallen af 1/2 økologisk citron, fint revet
Saften af 1/2 citron
1/2 fed hvidløg, fint hakket eller knust
1 håndfuld persille, fint hakket
Et lille drys sukker
Salt og peber

Snit begge slags kål helt fint og riv gulerødderne.
Vend det med alle de resterende ingredienser og smag til med salt og peber. Se, dét er nemt!! 

mandag den 18. november 2013

Cannelloni med spinat og ricotta - naughty little things


Det kræver lidt pick-me-up for de fleste af os at komme igennem november. Det er mørkt når vi står op, mørkt når vi kommer hjem og her i huset savner vi de lyse aftner og aftenhoppeturene på 'hopperninen', som vores ældste kalder trampolinen. Der hvor jeg føler, at jeg kan skabe lidt ekstra glæde og hygge er derfor gennem vores aftensmad. Og jo, vi får også ofte boller i karry, spaghetti og kødsovs, rugbrødsmadder og nemme supper. Men engang imellem kan jeg godt lide, at gøre lidt ekstra ud af det, som fx med de her lækre cannelloni med spinat og ricotta.



Det er faktisk ikke så svært at lave cannelloni som man måske skulle tro. Noget man kan spekulere længe over, er hvordan man får fyldet ind i det dersens pastarør! Og det kan man bruge evigheder på med en teske, men mine bedste resultater er med en frysepose eller en engangssprøjtepose. Jeg har før lavet cannelloni med kødfyld som her og det er super lækkert. Men det er jo en klassiker med spinat og ricotta, så hvis du er mere i meatless monday mood, så er denne her version super lækker og faktisk også ret simpel og nem at lave. Server eventuelt en godt frisk råkost til eller en grøn salat, og du er godt klædt på til en hyggelig efterårsaften.



Noget af det lækreste man kan servere for mig er som bekendt noget med tomat, pasta og smeltet ost. Så denne fyldige sag er lige i øjet! Kald det weekendmad eller hverdagsluksus. Det er i hvert fald skønt og lige hvad der skal til nu hvor mørket sænker sig over vores land.




Cannelloni med spinat og ricotta

Til 4 personer

Ca. 20 cannelloni pastarør - eller friske lasagneplader, der skæres til og rulles om fyldet

Fyld til cannelloni
2 alm. løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk. olivenolie
1 pose frossen spinat, optøet og afdryppet/vredet fri for væde
2-3 æg
1 bæger ricottaost
Ca. 1-2 dl frisk revet parmesanost, eller efter smag og behag
1/2 tsk. stødt muskatnød
Salt og frisk kværnet peber

Tomatsauce
2 dåser flåede tomater
2 fed hvidløg
1 lille dåse koncentreret tomatpuré
1 spsk. rødvinseddike eller anden vineddike
1 spsk. tørret basilikum (eller fx oregano eller timian)
Salt og frisk kværnet peber
1 tsk. sukker

2-3 kugler mozzarella ost (gerne bøffelmozzarella)
Frisk basilikum i rigelige mængder
Frisk revet parmesanost i ligeså rigelige mængder.

Varm ovnen til 180 grader.

Lav først fyldet til cannallonierne. Hak løgene og hvidløget fint og sauter dem i olien ved middel varme i ca. 5-10 minuter (gerbe længere) til de er møre og 'gennemsigtige'. Tilsæt den optøede, afdryppede og vredne spinat og lade det sautere med i ca. 5 min. Smag til med salt og peber. Afkøl blandingen let.

Pisk æg med ricottaost, parmesanost, muskatnød og lidt salt og peber. Vend den afkølede spinatblanding heri. Hæld blandingen i en sprøjtepose eller en stor frysepose. Husk at lukke posen i enden fx med en plastikklemme eller en elastik!

Blend alle ingredienserne til tomatsaucen godt og smag til. Den skal gerne smage kraftigt, men ikke for salt.

Riv mozzarellaen i grove stykker og afdryp på køkkenrulle eller et rent viskestykke.

Klip et lille hul i posen med spinat-ricotta blandingen og fyld den i cannelloni pastarørene ved hjælp af sprøjteposen/fryseposen. Fyld alle rørene og læg dem side om side i et ildfast fad. Hæld tomatsaucen over og fordel mozzarellaen på toppen.

Bag cannellonierne i ovnen ved 180 grader i 40-50 min, eller til de er møre og osten er gylden og boblende.

Server rygende varme og med frisk basilikum og frisk revet parmesanost på toppen. Ohlala!




fredag den 15. november 2013

Blommetærte med kanel, mandler og vanilje


Noget af det, der kan få os mødre på barsel helt og aldeles op i det røde felt er, hvis man efter mange (!) søvnløse nætter så heller ikke kan få den lille energityv til at sove en bare nogenlunde fornuftig længde formiddagslur. Især hvis det er fordi et eller andet nævenyttigt stykke fjerkræ står og galer fuldstændigt umotiveret her langt op ad formiddagen! Hvad der til gengæld kan få mig til at falde lidt til ro igen, er hvis jeg får tid til at lave mad og blogge om det! Det giver mig virkelig energi og ro igen og jeg føler at jeg har givet en lille smule energi videre ud til verden. På en helt unyttig måde, for det redder jo ikke verden fra hverken hungersnød eller naturkatastrofer. Men det redder mig fra at blive helt og aldeles vanvittig hjemmegående desperat husmor! Og det i sig selv er vel også noget værd ude i virkeligheden!? 




November eller movember, som denne måned efterhånden er blevet til med masser af mere eller mindre vellykkede moustacher rundt om på danske, blege mænd, kan ofte godt føles lidt som en trist, grå og generelt en lidt træt måned. Men med kage skal november bekæmpes og overleves!


Jeg bagte denne blommetærte dengang det var lidt mere sæson for blommer end det er nu, men de er da stadig til at opdrive, og selvom det selvfølgelig vil passe bedst med supermodne sommerblommer, så kan denne kage sagtens blive et stort hit alligevel med importerede vinterblommer. For det er lige så meget selve kagen, som det er blommerne, der gør denne kage til en sikker vinder på eftermiddagsbordet eller som dessert efter en dejlig middag. Den skønne kombination af mandler, kanel og vanilje, der omkranser de karamelliserede blommer er helt magisk. Og så er den nem! Det er jo magisk i sig selv, vil jeg mene.


Blommetærte med kanel, mandler og vanilje

120 g smød, blødt
200 g rørsukker
1 stang vanilje, kornene
Revet skal af 1 økologisk eller usprøjtet appelsin (eller citron)
2 æg
100 g mandler, gerne med skal
90 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Et lille drys salt

10-12 blommer
1 spsk. kanel (kan udelades)
2 spsk. ekstra rørsukker

Tænd ovnen på 170 grader.

Pisk smør med sukker og vaniljekorn til det er lyst og luftigt i en røremaskine eller med en håndmikser. Tilsæt et æg ad gangen og skrab skålens sider ned med en dejskraber så al dejen bliver blandet godt sammen.
Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt til dejen og rør det hurtigt sammen til det netop er blandet. Hæld dejen i en smurt springform og evt. med et stykke bagepapir i bunden.

Skyl blommerne godt og skær dem i kvarter og kasser stenene. Tryk blommerne godt ned i dejen.

Drys med kanel og det ekstra sukker og bag kagen ved 170 grader i ca. 40-45 minutter. Lad kagen køle helt af og gem den gerne til dagen efter, hvor den er endnu bedre! Hvis du da kan vente...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...