torsdag den 9. oktober 2014

Dhal og lidt ærlighed on the side


Gad vidst, hvor ærlig man kan tillade sig at være her i blogland? Hvor dybtfølt skal man være for at være troværdig? Hvor meget har du som læser lyst til at vide? Hvor meget har du brug for at vide? Hvor meget skal jeg give af mig selv - altså udover en opskrift, billeder og lidt lal?

Oprindeligt havde jeg bare tænkt denne her blog som et sted for mad og alt relateret til mad. Jeg havde dengang en stærk trang til at holde børn, katte (som vi i øvrigt ingen har af) og andet gøgl ude af ligningen og bare skrive om mad. Min store passion. Helt almindelig og ærlig mad, hvor de fleste kan være med. 

Nu er det jo bare sådan, at vi som mennesker udvikler os. Får børn for eksempel. Får to børn. Ikke katte. Men Volvo. Vi bliver gift, køber huse, får arbejde, får nyt arbejde med for meget arbejde, store oplevelser, små oplevelser og skelsættende livskriser. Og skal jeg bare ignorere dem, og i øvrigt grunden til mit fravær her på bloggen på det seneste? Har du lyst til at vide hvordan jeg har det? Eller vil du bare vide lidt om for eksempel denne dhal og dens fortrinligheder? Eller havde jeg ret i, at dette skal handle om mad - og ikke om mig? 

Uanset hvad, så får du i dag lidt lal og dhal. Så må vi jo se, om der også kommer noget mere om mig & co. på et senere tidspunkt. Hvis der da er nogen, som stadig læser med... ?



Dhal er en indisk linsesuppe og det er sindssygt nemt at lave. Jovist, der skal snittes og svitses lidt. Men ellers passer det egentlig mest sig selv og udvikler en lækker kraftig smag og skøn cremet konsistens. Og så er det børnevenligt. I hvert fald her i huset. Og især når der lokkes med mango og nødder på toppen. 

Forårsløg og yoghurt er det rene ondskab ifølge Louis 3 år, men til gengæld vil Viktor 1 år hjertens gerne smøre sig ind i yoghurten på toppen. Så får han også sådan en pæn hud. Til gengæld hylede sidstnævnte hjerteskærende da mor sneg lidt forårsløg ind på paletten. Væk med det igen. Stygge mor. 


Og det er ikke fordi mine børn ikke vil spise grøntsager, men især Louis vil gerne vide hvad det er han spiser, og han er som de fleste børn: som vinden blæser med hvad han kan lide. Den ene dag elsker han rodokado (læs: avokado) og den næste er det det værste i verden. Så det her med supper er en snild måde at snige lidt sære grøntsager ind i maden hos børnene, da de jo ikke kan se, hvad der er i. Snedigt hvis jeg selv skal sige det. Og så kan man jo blende hele baduljen hvis man vil. Men hos os gik det rent hjem - selv med lidt klumper.










Dhal

Til 4 personer

2 rødløg
5 fed hvidløg
2 spsk. finthakket frisk ingefær
1 spsk. olivenolie
1 spsk. smør
1/2 tsk. cayennepeber
3 spsk. god karry 
1 tsk. spidskommen
500 g tomater - friske eller flåede, i små tern
1/4 butternutsquash (ca. 2-3 dl) - eller anden form for græskar, fx hokaido
3 dl. røde linser
Ca. 1 liter vand

Evt. lidt grøntsagsbuillon - fx Herbamare
Evt. salt
Citronsaft

Tilbehør:
Brød
Drænet eller græsk yoghurt
4 fint snittede forårsløg
100 g ristede, hakkede cashewnødder
Ca. 1/2 mango i små tern

Pil og snit løg, hvidløg og ingefær fint. Varm olie og smør op i en mellemstor gryde ved middel varme. Sauter løgene til de er blanke og let gyldne. Tilsæt de tørrede krydderier og rist det af - men vær over det! Det må endelig ikke brænde på, så er det nemlig forfra! 
Tilsæt tomater og butternutsquash og rør godt rundt. Lad det simre i et par minutter. 
Tilsæt linser og vand.
Lad retten koge i ca. 1 time - til det er kogt godt sammen og er en cremet konsistens. Smag til med lidt Herbamare eller lidt salt og et stænk citronsaft.
Server med yoghurt, forårsløg, mango og cashewnødder på toppen og evt. med brød on the side.

fredag den 23. maj 2014

Mandelkager med brombær og æbler


Kuk kuk!! Er der stadig nogen derude?!

It's been a while. Nej, det er da vist en underdrivelse af de helt store. I'ts been forever! Der har været helt utroligt stille her på fronten siden jeg i januar fik nyt arbejde.

Helt BOMSTILLE.

Så kan jeg hermed konstatere, at nyt arbejde og to små børn samt mand og hus ikke efterlader ret meget energi og tid til at blogge om mad. Det er jo ikke fordi jeg har glemt jer kære læsere! Jeg har tit tænkt, at NU skulle det være! Et nyt indlæg på bloggen behøver jo ikke tage så lang tid. Og det ér jo et spørgsmål om prioritering, ikke? Men så var der lige en snotnæse, der skulle tørres, en ulvetime, der skulle overleves og en uge, der skulle planlægges. Og vupti. Pludselig var der gået et halvt år!



Til gengæld er det her ikke den sædvanlige smøre om, at jeg ikke når noget som helst! For selvom at selvom tiden flyver afsted, så er jeg blevet god til at nyde de små dejlige stunder i livet. Når man har børn, bliver man nemlig nødt til at stoppe op og dufte til blomsterne, forundres over sneglens slim og langsomme færden. Jeg har valgt at lægge iphone og ipad fra mig og bare VÆRE, og ja så føles det hele lidt mere frit og roligt. Så nyder jeg mine børn, min mand og mit liv til fulde. Jeg lyder som en mega helligko, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg er dog ikke nået så langt som til at meditere og dyrke mindfullness. Men det kan være det kommer en dag. Sammen med en drømmefanger og et lilla tørklæde... Njahh. Not gonna happen!

Men at jeg er blevet mere til stede i nuet, betyder jo ikke, at der ikke kan være plads til at lave min all times ynglingsbeskæftigelse (når ungerne er puttet): at skrive om mad! For heldigvis skal vi jo stadig spise, og mad bliver der stadig lavet masser af!



Jeg fandt de her billeder, af nogle skønne kager, som jeg bagte engang sidste sensommer. Og nu hvor sommeren igen står lige om hjørnet og venter på os med brombær, hindbær, jordbær og sprøde saftige æbler, så er det jo dejligt, at have opskriften her på forhånd, ikke?

Kagerne er saftige pga mandler og marcipan, og de er lækre med mange forskellige slags frugt. Jeg valgte brombær og Discovery æbler, fordi det var hvad der var tilgængeligt fra haven, men andre bær vil også være absolut toplækkert.

Jeg kan anbefale at bage kagerne i enten silikoneforme, muffinsbageform med huller i og papir muffinsforme eller i to papir muffinsforme oveni hinanden, da kagerne flyder lidt ud. Men de smager jo lige godt uanset facon! 



Mandelkager med brombær og æbler

Ca. 12 kager

250 g sukker
130 g marcipan
200 g blødt smør
2 hele æg 
2 æggeblommer
Skallen af 1 citron eller lime
Kornene af 1 stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker
200 g blendede mandler eller mandelmel

2 æbler i tern
Ca. 40 brombær

Evt. frisk frugt og bær til servering. Og is...

Tænd ovnen på 190 grader.

Rør sukker, marcipan og smør i en røremaskine eller med elpisker til det er godt luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og til sidst æggeblommerne. Sørg for, at de er godt rørt ind i dejen inden du tilsætter det næste. Skrab dejen ned af siderne.
Tilsæt vaniljekorn, citron/limeskal og de blendede mandler. Rør sammen og fordel dejen i muffinsforme.
Fordel frugten over dejen og pres frugten godt ned.

Bag kagerne i 20-25 minutter og afkøl inden servering.

Server som de er eller med lidt frisk frugt og bær på toppen. Gerne med vanilje is eller creme fraiche til. Haps haps!





mandag den 25. november 2013

Rå rødkålsslaw - ikke helt som i halvfjerserne


Økofrelste hippier i 70'erne har ikke levet forgæves. De formåede at sætte råkost og ikke mindst kål på menuen i en grad, som vel sjældent er set siden. Der var ikke mange bedstefædre , der hoppede på dén, men interessen blev vakt i mange familier for en lidt sundere livsstil end blot frikadeller og kartofler.


Nu forsøger diverse entusiastiske TVpersonligheder at gøre dem kunsten efter, men på en noget mere interessant og velsmagende måde må man sige. Her i huset har vi (læs: jeg) i en del år efterhånden været bidt af et galt kålhoved og derfor er der meget ofte kål i salaten til både frokost og aftensmaden. 2-årige Louis er ikke hoppet med på dén vogn endnu, og jeg frygter at jeg spolerer hans kållyst for evigt. Men på den anden side, så laver jeg faktisk ret så delikate retter med kål hvis jeg selv skal sige det. Så han skal nok bare lige over sin allermest gastronomisk selektive fase, før han glad og gerne (håbe, håbe) sætter tænderne i det sunde, lækre og sprøde kål! 


Jeg kan faktisk bedst lide kålen rå og i salater. Der findes virkelig ikke noget ret meget mere nitten end at få et udkogt stykke rosenkål, som har ligget og svubbet med sig selv og sine medsammensvorne i en gryde i alt, alt for lang tid. Så bliver det helt gråt og trist. Men pillet fra hinanden, som de enkelte smukke små blade, helt rå og med en god vinagrette af sennep og lidt ahornsirup, masser af syre fra citron og fedme fra lidt ristede hasselnødder - ja, så er det virkelig en delikat spise! Den opskrift må jeg vist snart dele med jer.

Denne gang gælder det en lækker og nem slaw med lidt creme fraiche, persille, citron og grov sennep. Jeg har brugt rødkål, spidskål og gulerødder. Men hvad som helst kan gå i denne version. Hakket grønkål blandet med fintsnittet hvidkål vil også være vildt lækkert! 




Rå kålslaw

Til 2 personer

1/4 rødkål (fjern stokken og de yderste grove blade)
1/2 spidskål (ditto)
2 gulerødder, skrællede

3 spsk. creme fraiche 9 %
1 stor tsk. grov sennep (eller 1 lille tsk. alm. sennep)
Skallen af 1/2 økologisk citron, fint revet
Saften af 1/2 citron
1/2 fed hvidløg, fint hakket eller knust
1 håndfuld persille, fint hakket
Et lille drys sukker
Salt og peber

Snit begge slags kål helt fint og riv gulerødderne.
Vend det med alle de resterende ingredienser og smag til med salt og peber. Se, dét er nemt!! 

mandag den 18. november 2013

Cannelloni med spinat og ricotta - naughty little things


Det kræver lidt pick-me-up for de fleste af os at komme igennem november. Det er mørkt når vi står op, mørkt når vi kommer hjem og her i huset savner vi de lyse aftner og aftenhoppeturene på 'hopperninen', som vores ældste kalder trampolinen. Der hvor jeg føler, at jeg kan skabe lidt ekstra glæde og hygge er derfor gennem vores aftensmad. Og jo, vi får også ofte boller i karry, spaghetti og kødsovs, rugbrødsmadder og nemme supper. Men engang imellem kan jeg godt lide, at gøre lidt ekstra ud af det, som fx med de her lækre cannelloni med spinat og ricotta.



Det er faktisk ikke så svært at lave cannelloni som man måske skulle tro. Noget man kan spekulere længe over, er hvordan man får fyldet ind i det dersens pastarør! Og det kan man bruge evigheder på med en teske, men mine bedste resultater er med en frysepose eller en engangssprøjtepose. Jeg har før lavet cannelloni med kødfyld som her og det er super lækkert. Men det er jo en klassiker med spinat og ricotta, så hvis du er mere i meatless monday mood, så er denne her version super lækker og faktisk også ret simpel og nem at lave. Server eventuelt en godt frisk råkost til eller en grøn salat, og du er godt klædt på til en hyggelig efterårsaften.



Noget af det lækreste man kan servere for mig er som bekendt noget med tomat, pasta og smeltet ost. Så denne fyldige sag er lige i øjet! Kald det weekendmad eller hverdagsluksus. Det er i hvert fald skønt og lige hvad der skal til nu hvor mørket sænker sig over vores land.




Cannelloni med spinat og ricotta

Til 4 personer

Ca. 20 cannelloni pastarør - eller friske lasagneplader, der skæres til og rulles om fyldet

Fyld til cannelloni
2 alm. løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk. olivenolie
1 pose frossen spinat, optøet og afdryppet/vredet fri for væde
2-3 æg
1 bæger ricottaost
Ca. 1-2 dl frisk revet parmesanost, eller efter smag og behag
1/2 tsk. stødt muskatnød
Salt og frisk kværnet peber

Tomatsauce
2 dåser flåede tomater
2 fed hvidløg
1 lille dåse koncentreret tomatpuré
1 spsk. rødvinseddike eller anden vineddike
1 spsk. tørret basilikum (eller fx oregano eller timian)
Salt og frisk kværnet peber
1 tsk. sukker

2-3 kugler mozzarella ost (gerne bøffelmozzarella)
Frisk basilikum i rigelige mængder
Frisk revet parmesanost i ligeså rigelige mængder.

Varm ovnen til 180 grader.

Lav først fyldet til cannallonierne. Hak løgene og hvidløget fint og sauter dem i olien ved middel varme i ca. 5-10 minuter (gerbe længere) til de er møre og 'gennemsigtige'. Tilsæt den optøede, afdryppede og vredne spinat og lade det sautere med i ca. 5 min. Smag til med salt og peber. Afkøl blandingen let.

Pisk æg med ricottaost, parmesanost, muskatnød og lidt salt og peber. Vend den afkølede spinatblanding heri. Hæld blandingen i en sprøjtepose eller en stor frysepose. Husk at lukke posen i enden fx med en plastikklemme eller en elastik!

Blend alle ingredienserne til tomatsaucen godt og smag til. Den skal gerne smage kraftigt, men ikke for salt.

Riv mozzarellaen i grove stykker og afdryp på køkkenrulle eller et rent viskestykke.

Klip et lille hul i posen med spinat-ricotta blandingen og fyld den i cannelloni pastarørene ved hjælp af sprøjteposen/fryseposen. Fyld alle rørene og læg dem side om side i et ildfast fad. Hæld tomatsaucen over og fordel mozzarellaen på toppen.

Bag cannellonierne i ovnen ved 180 grader i 40-50 min, eller til de er møre og osten er gylden og boblende.

Server rygende varme og med frisk basilikum og frisk revet parmesanost på toppen. Ohlala!




fredag den 15. november 2013

Blommetærte med kanel, mandler og vanilje


Noget af det, der kan få os mødre på barsel helt og aldeles op i det røde felt er, hvis man efter mange (!) søvnløse nætter så heller ikke kan få den lille energityv til at sove en bare nogenlunde fornuftig længde formiddagslur. Især hvis det er fordi et eller andet nævenyttigt stykke fjerkræ står og galer fuldstændigt umotiveret her langt op ad formiddagen! Hvad der til gengæld kan få mig til at falde lidt til ro igen, er hvis jeg får tid til at lave mad og blogge om det! Det giver mig virkelig energi og ro igen og jeg føler at jeg har givet en lille smule energi videre ud til verden. På en helt unyttig måde, for det redder jo ikke verden fra hverken hungersnød eller naturkatastrofer. Men det redder mig fra at blive helt og aldeles vanvittig hjemmegående desperat husmor! Og det i sig selv er vel også noget værd ude i virkeligheden!? 




November eller movember, som denne måned efterhånden er blevet til med masser af mere eller mindre vellykkede moustacher rundt om på danske, blege mænd, kan ofte godt føles lidt som en trist, grå og generelt en lidt træt måned. Men med kage skal november bekæmpes og overleves!


Jeg bagte denne blommetærte dengang det var lidt mere sæson for blommer end det er nu, men de er da stadig til at opdrive, og selvom det selvfølgelig vil passe bedst med supermodne sommerblommer, så kan denne kage sagtens blive et stort hit alligevel med importerede vinterblommer. For det er lige så meget selve kagen, som det er blommerne, der gør denne kage til en sikker vinder på eftermiddagsbordet eller som dessert efter en dejlig middag. Den skønne kombination af mandler, kanel og vanilje, der omkranser de karamelliserede blommer er helt magisk. Og så er den nem! Det er jo magisk i sig selv, vil jeg mene.


Blommetærte med kanel, mandler og vanilje

120 g smød, blødt
200 g rørsukker
1 stang vanilje, kornene
Revet skal af 1 økologisk eller usprøjtet appelsin (eller citron)
2 æg
100 g mandler, gerne med skal
90 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Et lille drys salt

10-12 blommer
1 spsk. kanel (kan udelades)
2 spsk. ekstra rørsukker

Tænd ovnen på 170 grader.

Pisk smør med sukker og vaniljekorn til det er lyst og luftigt i en røremaskine eller med en håndmikser. Tilsæt et æg ad gangen og skrab skålens sider ned med en dejskraber så al dejen bliver blandet godt sammen.
Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt til dejen og rør det hurtigt sammen til det netop er blandet. Hæld dejen i en smurt springform og evt. med et stykke bagepapir i bunden.

Skyl blommerne godt og skær dem i kvarter og kasser stenene. Tryk blommerne godt ned i dejen.

Drys med kanel og det ekstra sukker og bag kagen ved 170 grader i ca. 40-45 minutter. Lad kagen køle helt af og gem den gerne til dagen efter, hvor den er endnu bedre! Hvis du da kan vente...

tirsdag den 12. november 2013

Linguine med bacon, fløde og sauteret porre


Bacon, parmesan og fløde. What's not to love? Tilføjer man pasta, smukt sauterede porrer og et frisk bid fra tallerkensmækkerens pebrede karsesmag samt bitterheden fra rukola og persillens fyldighed, jamen så ér der virkelig ikke et øje tørt! Man skal naturligvis ikke fylde maverne med pasta, fløde og bacon hver dag. Men engang imellem er det altså helt okay. Og engang imellem er det altså bare det eneste, jeg har lyst til. Det er virkelig comfortfood in a bowl - cremet, aromatisk salt og fyldig i smagen. Og helt vildt syndigt usund på den dejlige måde! Samtidig er det nemt og hurtigt at få på bordet, da det kræver minimal forberedelse og tid i køkkenet. Jeg har dog købt en fuldkornslinguine, som hjælper en anelse på det der med sundheden.


Indimellem er jeg alene hjemme med vores to små drenge på 8 måneder og 2 år i et par dage plus minus, og så er det rart at vide, at aftensmaden ikke skal være et stort projekt. Og ej heller et stort diskussionsemne når man har en to-årig i 'kan-selv-vil-selv' alderen. Jeg satser på, at hans ivrige stædighed kommer ham til gavn engang når han skal tage sig en uddannelse og får sig et job. For pyhadada. Han er... vedholdende!
Men han er glad for pasta, og derfor er en ret som denne dejlig taknemmelig på sådanne alene-hjemme-dage. Han er generelt ikke så glad for grønne ting i aftensmaden (medmindre det fx er ærter og agurker) så jeg snitter porrerne meget fint og sauterer dem til ukendelighed. Har man endnu mere selektive børn rent madmæssigt, kan man give dem en tur i en foodprocessor/minihakker til stavblender. Så er de i hvert fald temmelig usynlige.


Vi havde (inden nattefrostens indtog) stadig både persille, rukola og tallerkensmækkere i haven. Nu er de lidt sølle og slappe i det og ikke meget værd. Derfor vil det være ganske udmærket at købe en bakke rukola og persille eller blot nøjes med den ene. Det giver et lækkert friskt pust sammen med lidt frisk fint snittet porre på toppen. Alternativt kan man lave en frisk salat med lidt olie-eddike vinagrette. 

Linguine med bacon, fløde og sauteret porre

Til 2 personer, eller 1 voksen og 2 børn, cirka

300 g tørret pasta, fx linguine eller spaghetti 
2 porrer, renset grundigt for jord (gem lidt af det lyse til topping)
2 fed hvidløg
200 g god røget bacon, gerne i et helt stykke, skåret i små tern
Ca. 2 dl madfløde, kaffefløde eller piskefløde
Ca. 2 dl. fintrevet parmesanost fra et helt stykke. Køb ikke færdigrevet!
Salt og peber
En halv pakke rukola og/eller bredbladet persille - og evt. lidt karse, brøndkarse eller tallerkensmækkere

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Dræn vandet fra, gem dog lidt til saucen.

Skær bacon i tynde strimler eller tern og rist dem på en meget varm pande til de er gyldne og crispy. Hæld lidt af fedtet fra men gem lidt til at stege porrer i.
Snit de rensede porrer helt fint og ditto hvidløg. Sauter begge dele i baconfedtet ved svag varme til det er helt blødt 'gennemsigtigt' og cremet. Jeg tilsætter ofte lidt salt og lidt sukker under sauteringen.  
Tilsæt fløde og revet parmesan og kog saucen godt igennem. Smag til med salt og masser af frisk kværnet peber. Tilsæt gerne lidt pastavand, da det gør saucen ekstra lækker og silke-agtig. Vend pastaen i saucen og tilsæt bacon. Vend hurtigt rundt og server med det samme med lidt fint snittet frisk porre og rukola/persille/karse på toppen eller en frisk salat ved siden af.




onsdag den 6. november 2013

Banoffee pie med salt karamel - madblogger udfordringen


Da en med-madblogger La Cucina Nada opfordrede alle madbloggere til at deltage i en lille madblogger udfordring, hoppede jeg straks med på ideen. Mest af alt på grund af det smukke initiativ og en sjov ide og også lidt fordi en deadline nok ville tvinge mig til at få skrevet et blogindlæg! Udfordringen går kort fortalt ud på, at man som deltager får tildelt en af de andre madblogs, hvor man så skal finde en opskrift, som man vil lave eller evt. genfortolke og skrive et indlæg om på sin egen blog. En sjov og god ide, som også giver mulighed for at dykke ned i en andens blog og læse anderledes opskrifter og oplevelser med mad. Jeg takker ydmygt for udfordringen og det store arbejde du har lagt i det La Cucina Nada!


Jeg fik tildelt bloggen Mit Madunivers... en lækkerbisken som kokken Lars Lassen står bag. Efter lidt søgen og snagen på hans blog fandt jeg ud af, at han arbejder på Aarhus Efterskole, som i tidernes morgen hed Unge Hjems Efterskole. Og der gik jeg! Egentlig ret sjovt, og jeg blev sat tilbage til min egen efterskoletid og minderne kom i sving. Jeg tænkte straks med gru tilbage på den mad, vi fik serveret, da jeg gik der. Det var virkelig en sørgelig omgang, og det endte faktisk med, at jeg erklærede mig som vegetar på skolen, fordi de fik bedre mad! Så måtte jeg jo så spise mit kød i smug! Jeg er sikker på, at Lars laver meget bedre mad end den, vi fik, og at dømme efter hans blog har han i hvert fald talenterne til det!



Jeg var lidt i tvivl om hvilken retning jeg ville gå, og kiggede store dele af hans opskriftsarkiv igennem. Tvivlen blev dog fejet af bordet da jeg stødte på et indlæg om den skønne Banoffee Pie! Åh, Banoffee Pie! En lækkerbisken af en banantærte. Banoffee er en sammentrækning af banan (surprise) og toffee, karamel. Det lyder måske lidt lummert, og det er det også. Men på den absolut gode måde! Jeg har før lavet denne tærte, men mere den klassiske version med tærtebund og så ret meget lige ud af landevejen.



Denne gang tænkte jeg at gribe muligheden for at nyfortolke en anelse. Ikke for meget, da jeg alligevel synes at tærten er lækker i sig selv. Men en ny kikse-mandelbund og lidt ekstra krydderi. Og så skulle karamellen selvfølgelig være showets store stjerne tilsmagt med lidt havsalt. Det fremhæver den søde, bløde karamel på en fantastisk måde, man slet ikke kan forestille sig! Det er lidt ligesom chokolade og salt. En chokoladekage eller ditto mousse tilsmagt med et lille bitte drys salt makes all the difference!


Når man koger karamel som her, med en dåse kondenseret mælk, bliver det til Dulce de Leche, og det er den  lækreste karamel! Man skal koge hele dåsen i en gryde med vand i 2 1/2 time, og hele tiden sørge for, at dåsen er dækket af vand. Ellers er der karameleksplosion. Og det er måske lige en anelse for festligt alligevel.



Undervejs i min overvejelsesfase kom jeg til at tænke på skønne banan-lakridsbolcher. Jeg elsker den søde banan sammen med den lidt kraftige lakrids, og tænkte at det måske kunne give lidt kick til den ellers tenderende vamle banantærte. Og det levede til fulde op til forventningerne! Den salte karamel, de friske bananer og det bløde flødeskum med lakridsdrysset var en himmerrigsmundfuld! Og mine tre meddommere var helt enige i dén vurdering.




Så kast dig endelig ud i denne nemme og lækre kage, men vær sikker på, at du har lidt gæster eller gode naboer, der kan tage fra! For den er heavy. Og vær eventuelt beredt på et lille heart attack on the side efter sidste mundfuld. Men så vil du til gengæld dø lykkelig! I promise.


Banoffee Pie med salt karamel og lakrids


Karamel
1 dåse kondenseret mælk, sødet, fx fra Nestlé (købte den i Føtex og ellers hos en etnisk grønthandler)
Et lille drys Maldon havsalt eller anden type flagesalt


Bund
100 g Digestive kiks
100 g mandler
Kornene af 1 stang vanilje, eller 1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. rørsukker
150 g smør

Lidt smør til formen/tærtebunden

4 modne bananer
3-4 dl piskefløde
Et drys rålakridspulver, kan udelades

Evt. dagen før, eller flere timer forinden: kog en dåse kondenseret mælk (den skal blive i den lukkede dåse!) i en gryde med vand i ca 2 1/2 time. Sørg for, at tjekke at der er vand helt op over dåsen hele tiden, så den ikke eksploderer midtvejs. Lad dåsen køle godt af i køleskab så den er helt kold når den skal bruges.



Knus Digestive kiks i en minihakker til stavblender eller foodprocessor og hæld det i en skål. Rist mandlerne på en tør pande til de lige akkurat tager lidt farve og lad dem køle lidt af. Blend ligeledes mandlerne helt fint og tilsæt kiksekrummerne. Tilsæt vanilje og rørsukker og rør det sammen. Smelt smørret og afkøl det let inden det tilsættes kikse-mandelblandingen og rør det godt sammen.
Smør formen (en tærtebund, en springform eller anden form, som kan huse denne lækre sag) med smør.  Fordel bund-blandingen i formen og tryke den godt på plads. Jeg brugte en form med løs bund og trykkede den op ad siderne. Men du kan også bruge lidt mindre af fyldet og fx nøjes med bunden i en springform. Stil bunden på køl i ca. 1 time så den sætter sig.

Tag bunden ud af køleskabet og ditto karamellen. Tag karamellen op af dåsen og ud i en skål og smag karamellen til med lidt havsalt. Jeg brugte ca 1/3 tsk, men smag dig lidt frem. Den må ikke blive for salt, men skal lige have et saltet touch. Fordel karamellen over tærtebunden og afkøl denne i ca 30 minutter.

Jeg dryssede en lille bitte smule salt over karamellen på toppen for at give lidt ekstra pift.

Pisk fløden let, og skær 3 bananer i tynde skiver. Den sidste banan skæres på skrå i dekorative stykker til pynt på toppen af tærtebjerget.

Fordel bananskiver over karamellen og dernæst bjerge af flødeskum. Afslut med bananstykkerne og et drys rålakridspulver, if you dare! Den kan også sagtens spises uden lakrids. Spis straks med god samvittighed og nyd det nu for Guds skyld! Eller din egen.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...